Spanskundervisning

flag-spanish.png

Spansk

Et spanskkursus hos BLS gør ikke bare kursisterne i stand til at kommunikere på spansk, når de fx besøger spansktalende lande. De bliver samtidig bedre rustet til at opbygge et godt forhold til spanske eller latinamerikanske forretningsforbindelser m.fl.

På BLS kan vi skræddersy et kursus, der passer præcis til den enkelte kursists niveau og mål. Alle vores kurser er tilrettelagt med kursisternes individuelle behov og ønsker for øje. Hvad enten man ønsker at blive bedre til forretningsspansk eller at begå sig i hverdagssituationer, vil et kursus hos BLS kunne hjælpe. Vi underviser alle niveauer fra nybegyndere til øvede, og vi kan både tilrettelægge længere forløb og intensive kurser. På alle vores kurser vil der blive lagt vægt på mundtlig sprogfærdighed, lytteforståelse, læseforståelse og udtale. Herudover vil der også blive lagt vægt på at give en bedre forståelse for de kulturelle og samfundsmæssige forskelle, der er mellem Danmark og den spansktalende del af verden.

Spansk tilhører den romanske sproggruppe og er det tredje-mest udbredte sprog i verden. Det tales af over 380 millioner mennesker i Spanien, Latinamerika (undtagen Brasilien: portugisisk) og mange steder i USA.